Vores nærliggende seværdigheder
Nationalpark Mols bjerge
Mols Bjerge er et af Danmarks storslåede landskaber. Følges de bugtede grusveje og stier ind i området, vil man opleve en afvekslende natur med tæt skov, og åbne hedebakker med vid udsyn over Mols-landets kyst.
Landskabet:
Mols Bjerge blev skabt i slutningen af den sidste istid, hvor store istunger skød sig frem sydfra op gennem Ebeltoft og Kalø Vig. Mols Bjerge er dannet af det materiale af sand og sten, som istungerne skubbede op imellem sig, og ismasserne på Djursland. De største Bakker er israndsbakkerne mod vest, opbygget af smeltevandssand og grus. Agri Bavnehøj er med sine 137 m den højeste.
Besøg Ebeltoft, en gammel købstad der med sikkerhed kan føre sin historie tilbage til 1301. Den 21. januar dette år, gav Kong Erik Menved nemlig byen købstadsprivilegier, hvilket betød, at byens indbyggere under kongens beskyttelse kunne udføre borgerlige erhverv, som f. eks. handel og håndværk. Gå en tur ned gennem byen med de skæve bindingsværkshuse, med mange stokroser og de toppede brosten, ned til verdens mindste Rådhus med en skummel fangekælder under gadeniveau, så man tror man er sat tilbage i tiden omkring Dick Turpin (Robin Hood).
Gå ombord i verdens længste træskib, med den imponerende rigning på de tre master, der rager 50 m over dørken, og som derfor kan ses over hele Ebeltoft, og giver en hvis stemning til byen, når der var skib i havn i gamle dage. Fregatten havde en besætning på 430 mand. Kahytter og saloner er møbleret som dengang skibet blev bygget i 1860. Batteridækket har foruden sine 30 kanoner, 23 figurer, der illustrerer livet ombord.
Djurs Sommerland kan anbefales, hvis man vil have en sjov dag med børnene med over 60 forlystelser, lige fra det nye Dinosaurland til rutsjebanen Piraten.
Hvis man er mere til gys, skal man besøge de tropiske hajer i Kattegat Centret. Tag en tur igennem glastunnellen på hajtankens bund og kom helt tæt på de 2,5 meter store sandtigerhajer, og mange andre tropiske fisk. Kattegatcentrets nye pingvinanlæg huser æselpingviner, der normalt kun findes på den sydlige halvkugle.